FORFATTERSKABET
Kai Sørlander indledte sit forfatterskab i 1994 med bogen Det uomgængelige, der med et forord af professor Georg Henrik von Wright vakte berettiget opsigt. Siden er forfatterskabet vokset til nu 9 bøger, med Den rene fornufts struktur i 2022 som den seneste.
Lån Sørlanders bøger på bibliotek.dk
Sørlanders bøger er let tilgængelige på bibliotek.dk. Alle kan lånes som trykt bog, de fleste som e-bøger, og et par stykker er også tilgængelige som lydbog.
Se alle mulighederne for at låne bøgerne her.
DEN RENE FORNUFTS STRUKTUR, 2022
Denne bog er et forsøg på filosofisk at gå videre ad den vej, som Kant har vist, hvis man korrigerer for Kants egne fejltagelser.
Ligesom Kant erkender jeg, at det gælder om at afdække de nødvendige betingelser for, at det overhovedet er muligt at erkende noget. Og ligesom Kant erkender jeg, at det er muligt at afdække disse betingelser ved analyse af grundlaget for vor faktiske erkendelse - specielt således som den kommer til udtryk i de faktiske videnskaber.
Ved en sådan analyse kan vi afdække det system af grundbegreber, som faktisk er forudsat vor virkelighedserkendelse - og dermed vor erkendelse af os selv og vor placering i verden.
INDFØRING I FILOSOFIEN, 2017
Denne bog er ikke blot en indføring i filosofi, som den faktisk tænkes, men den er mere ambitiøst en indføring i filosofien, som den bør tænkes.
En indføring i filosofi skal primært besvare spørgsmålet om, hvad filosofi er - hvad den filosofiske bestræbelse går ud på. Når man skal besvare dette spørgsmål, så kan man umiddelbart gå frem på to forskellige måder, henholdsvis historisk eller principielt.
FORNUFTENS SKÆBNE, 2014
I'm a paragraph. Click here to add your own text and edit me. It’s easy. Just click “Edit Text” or double click me to add your own content and make changes to the font. Feel free to drag and drop me anywhere you like on your page. I’m a great place for you to tell a story and let your users know a little more about you. This is a great space to write long text about your company and your services. You can use this space to go into a little more detail about your company.
FORNUFTENS SKÆBNE, 2014
I denne bog ser jeg på rationaliteten historisk. Her gælder det spørgsmålet om, hvorledes rationaliteten faktisk har udviklet sig til det punkt, hvor den kan reflektere over sig selv.
Rationaliteten fik fodfæste et bestemt sted i universet, i og med at mennesket tilegnede sig sprog og dermed blev i stand til at handle afhængigt af viden om konsekvenserne. Dermed kunne mennesket handle under ansvar - og specielt under ansvar for, at dets viden er korrekt.
Det betød, at mennesket kunne udvikle de forskellige videnskaber, samtidig med at det kunne forholde sig rationelt til samfundets indretning og til spørgsmålet om, hvem der skal have ret til at tage de samfundsmæssige beslutninger og bestemme, hvorledes lovene skal være.
DEN POLITISKE FORPLIGTELSE, 2011
I Den politiske forpligtelse forsøger jeg at bringe den politiske filosofi ind i diskussionen af konkrete politiske problemer.
Helt principielt siger denne bog to ting. Den ene er, at en konsistent demokratisk orden bygger på en universel rationel forpligtelse. Den anden er, at det er et empirisk - og altså et historisk - spørgsmål, hvor godt et konkret menneskeligt samfund er til at føre denne forpligtelse ud i livet og skabe en holdbar demokratisk orden.
FORSVAR FOR RATIONALITETEN, 2008
Endnu er det et åbent spørgsmål, om man reelt kan opbygge et egentligt velfungerende sekulært demokrati, hvor befolkningen er vokset ind i en islamisk kultur med dens religiøst funderede politiske lovgivning.
I Forsvar for rationaliteten diskuterer jeg forskellige aspekter af dette problem; og jeg kommer også kort ind på, hvorledes kravet om sekularisering af det politiske forholder sig til andre store religioner som hinduisme, buddhisme og konfucianisme.
Men alt i alt er det deprimerende at konstatere, hvor dårligt man i den akademiske verden - hvad enten det gælder politisk videnskab, religionsvidenskab eller filosofi - har været til at klarlægge disse problemer.
DEN ENDEGYLDIGE SANDHED, 2002
Den endegyldige sandhed er et sidestykke til Det uomgængelige.
I Den endegyldige sandhed forsøger jeg at udbygge og supplere argumentationen i min første bog. Det drejer sig altså igen om spørgsmålet om, hvad der er således nødvendigt, at det ikke under nogen omstændigheder kunne være anderledes, eller hvad der er nødvendig betingelse for, at det overhovedet er muligt at beskrive noget, som kunne være anderledes.
OM MENNESKERETTIGHEDER, 2000
I bogen Om menneskerettigheder undersøger jeg, hvad der principielt er det rationelle - etiske - grundlag for påstanden om menneskerettighedernes universelle gyldighed.
På den ene side gør jeg rede for, at demokratiet er et rationelt ideal, som implicit er givet med selve den rationelle forpligtelse; men på den anden side er det et empirisk - eller historisk - spørgsmål, om et konkret samfund af personer er i stand til at opdrage sig selv - sine borgere - til at kunne realisere det rationelle ideal i deres indbyrdes politiske samarbejde. Og det kræver, at demokratiet har grænser: at det ved, hvem der er med, og altså også, hvem der ikke er med.
UNDER EVIGHEDENS SYNSVINKEL, 1997
I Det uomgængelige lagde jeg grundlaget for besvarelsen af det filosofiske spørgsmål om, hvad der ikke kunne være anderledes, og jeg når frem til at deducere betingelserne for bevidsthedens mulighed og for muligheden af rationel handlen og dermed etik.
I Under evighedens synsvinkel går jeg videre derfra.
Først går jeg fra etikken til den politiske filosofi: fra spørgsmålet om, hvorledes man bør handle som person, til spørgsmålet om, hvorledes et samfund af rationelt forpligtede personer bør indrette deres politiske beslutningsproces. Og senere kommer jeg også ind på historiefilosofi og på forholdet mellem religion og rationalitet.
DET UOMGÆNGELIGE, 1994
I sin tankegang er Det uomgængelige original på to planer. For det første præciserer den det filosofiske spørgsmål og stiller det på en ny og klar måde. Og for det andet giver den et nyt og originalt svar på det spørgsmål, som den således stiller.
Filosofien begynder som en generel refleksion over verden og vor situation i verden. Ud fra denne refleksion vokser videnskaberne, som afdækker, hvorledes verden faktisk er i alle dens forskellige aspekter.
Men når videnskaberne overtager denne opgave, hvad bliver så tilbage for filosofien at reflektere over? Der bliver én central og helt fundamental opgave tilbage: at afdække det, som er således nødvendigt, at det ikke under nogen omstændigheder kunne være anderledes. Det vil sige: de nødvendige træk ved enhver mulig verden eller de nødvendige betingelser for enhver mulig virkelighedsbeskrivelse.