top of page
den-politiske-forpligtelse-det-filosofiske-fundament-for-demokratisk-stillingtagen-1803095

DEN POLITISKE FORPLIGTELSE, 2011

I Den politiske forpligtelse forsøger jeg at bringe den politiske filosofi ind i diskussionen af konkrete politiske problemer.

Helt principielt siger denne bog to ting. Den ene er, at en konsistent demokratisk orden bygger på en universel rationel forpligtelse. Den anden er, at det er et empirisk - og altså et historisk - spørgsmål, hvor godt et konkret menneskeligt samfund er til at føre denne forpligtelse ud i livet og skabe en holdbar demokratisk orden.

"Helt principielt påpeger jeg, at religionsfrihed kun er mulig i et demokrati, såfremt det store flertal er i stand til at adskille politik og religion. Derfor er man i en rationel demokratisk orden forpligtet til at gå ind og analysere, om de forskellige religioner faktisk lader sig forene med en sådan adskillelse."

Bogens opbygning

I bogens første del gælder det afklaringen af selve den politiske filosofi: spørgsmålet om, hvorledes et samfund af rationelt forpligtede personer bør indrette deres fælles samfundsorden.

 

Først undersøger jeg forskellige traditionelle og mere moderne svar. Efter en kritisk analyse af disse svar fremlægger jeg mit eget universelt forpligtende grundlag - det etiske konsistenskrav - og deducerer herfra, hvad der bør betragtes som en rationelt forpligtende politisk filosofi: grundlaget for en konsistent demokratisk orden.

I bogens anden del diskuterer jeg så en række konkrete politiske dilemmaer i lyset af den grundlæggende politisk-demokratiske forpligtelse.

 

Religion og politik

Det gælder for det første problemet om forholdet mellem religion og politik. Helt principielt påpeger jeg, at religionsfrihed kun er mulig i et demokrati, såfremt det store flertal er i stand til at adskille politik og religion. Derfor er man i en rationel demokratisk orden forpligtet til at gå ind og analysere, om de forskellige religioner faktisk lader sig forene med en sådan adskillelse. Og her ser man specielt en radikal forskel mellem kristendommen og islam. En forskel, der er med til at forklare, hvorfor det kristne Europa med tiden kunne udvikle sig til nogle nogenlunde velfungerende demokratier, mens en tilsvarende udvikling blev blokeret, hvor islam herskede. At vor akademiske og politiske elite har haft svært ved at erkende denne historiske sammenhæng, har nu skabt os store problemer.

 

Jura og politik

Dernæst undersøger jeg forholdet mellem jura og politik: om vi skal sætte særlige menneskerettighedsdomstole til at dømme om gyldigheden af demokratisk vedtagne love. Det er klart, at demokratiet kan vedtage selvundergravende love, men spørgsmålet er, om juridiske domstole er løsningen på det problem. Hvorfor skulle sådanne domstole være mindre fejlbarlige end demokratiet selv? Hvorfor skulle deres politiske skøn være mere værd end demokratiets eget politiske skøn? Desuden bryder et sådant system, i og med at det giver nogle overpolitiske dommere en særlig politisk myndighed, med selve det demokratiske ideal. Nej, demokratiet kræver uddannelse af befolkningen til egen myndighed og ikke, at befolkningen sættes under juridisk formynderi. Det har skadet vort demokrati, at vor akademiske og politiske elite har haft vanskeligt ved at gennemskue dette problem.

    

Demokrati og marked

For det tredje undersøger jeg forholdet mellem demokrati og marked. Når vi forstår, at et marked “automatisk” vil udvikle sig nedefra gennem borgernes frie handlinger, så forstår vi også, at en gennemført socialisme er en illusion. På den anden side har et fuldkommen frit marked en indre dynamik, som undergraver demokratiet og den politiske ligeværdighed. Derfor gælder det politisk om at styre markedet og indrette et skattesystem, som sikrer demokratiets fortsatte opretholdelse. Det er en politisk opgave, som desværre ofte er blevet vanskeliggjort, fordi man fra akademisk hold har fremført forsimplede teorier, som ikke tog problemerne alvorligt - for eksempel teorien om, at markedet i sig selv sikrer politisk frihed.

 

Andre politiske problemer

I bogen behandler jeg også en række andre politiske problemer, herunder problemerne omkring indvandring og asylret.

 

På den ene side kræver demokratiet grænser. Det må vide, hvem der er med i den politiske beslutningsproces, og det må sørge for, at de har den uddannelsesmæssige ballast, som er nødvendig for, at de kan udøve deres demokratiske borgerret på rationel vis.

 

På den anden side har mennesket faktisk udviklet sig i forskellige kulturer, som er mere eller mindre forenelige med en demokratisk orden, og i forskellige etniciteter, som ikke er vant til at leve sammen, og som det er et empirisk spørgsmål, hvor godt de kan leve sammen. Denne kulturelle og biologiske virkelighed skaber en række problemer for de eksisterende demokratier. Problemer, som den akademiske og politiske elite har haft uendeligt svært ved at forholde sig nøgternt og pragmatisk til, fordi den har været blændet af arven fra Holocaust.

Bogens budskab

Helt principielt siger denne bog to ting. Den ene er, at en konsistent demokratisk orden bygger på en universel rationel forpligtelse. Den anden er, at det er et empirisk - og altså et historisk - spørgsmål, hvor godt et konkret menneskeligt samfund er til at føre denne forpligtelse ud i livet og skabe en holdbar demokratisk orden.

© 2024 by Kai Sørlander. 
Powered and secured by Wix
bottom of page