DET UOMGÆNGELIGE, 1994
I sin tankegang er Det uomgængelige original på to planer. For det første præciserer den det filosofiske spørgsmål og stiller det på en ny og klar måde. Og for det andet giver den et nyt og originalt svar på det spørgsmål, som den således stiller.
Filosofien begynder som en generel refleksion over verden og vor situation i verden. Ud fra denne refleksion vokser videnskaberne, som afdækker, hvorledes verden faktisk er i alle dens forskellige aspekter.
Men når videnskaberne overtager denne opgave, hvad bliver så tilbage for filosofien at reflektere over? Der bliver én central og helt fundamental opgave tilbage: at afdække det, som er således nødvendigt, at det ikke under nogen omstændigheder kunne være anderledes. Det vil sige: de nødvendige træk ved enhver mulig verden eller de nødvendige betingelser for enhver mulig virkelighedsbeskrivelse.
"Men når videnskaberne overtager denne opgave, hvad bliver så tilbage for filosofien at reflektere over? Der bliver én central og helt fundamental opgave tilbage: at afdække det, som er således nødvendigt, at det ikke under nogen omstændigheder kunne være anderledes. Det vil sige: de nødvendige træk ved enhver mulig verden eller de nødvendige betingelser for enhver mulig virkelighedsbeskrivelse."
Når det filosofiske spørgsmål er blevet således præciseret - som spørgsmålet om, hvad der er således nødvendigt, at det ikke konsistent kunne være anderledes - så består filosofiens næste og egentlige opgave i at give et rationelt forpligtende svar på dette spørgsmål. Et svar, som er gyldigt for enhver mulig person, der som sådan kan stille spørgsmålet. Og det er et sådant svar, som bogen forsøger at give. Svaret skal altså bedømmes på, om dets indre nødvendighed er således, at dets negation nødvendigvis må være inkonsistent.
Hvorledes kan man overhovedet begrunde et svar, som på forhånd skal have en sådan nødvendighed? På hvilket grundlag må svaret hvile, og på hvilken måde må det gå frem, hvis det skal implicere, at det ikke konsistent kan benægtes under nogen omstændigheder? Kravet må nødvendigvis være, at det skal begrundes på modsigelsesprincippet (eller konsistenskravet) selv, og at det skal gå frem i overensstemmelse med den betydningsteori, som modsigelsesprincippet implicit forudsætter. Og det er således, at jeg forsøger at gå frem i denne bog. Her udtrykker jeg grundlaget som “den indbyrdes afhængighed mellem betydningen af betegnelser og konsistensrelationer mellem påstande”; men det er det samme som udtrykkes med “modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori”.
I denne bog søger jeg fra dette grundlag konkret at gennemføre en transcendental deduktion af det system af grundbegreber, som må være forudsat enhver mulig virkelighedsbeskrivelse. Og det tankearbejde har jeg i en diskussion med mig selv præciseret og uddybet i mine senere bøger Den endegyldige sandhed, Indføring i filosofien og Den rene fornufts struktur.
Bogen er udsprunget af et tidligere manuskript, som jeg ikke kunne finde gehør for i det danske filosofiske miljø. Derfor endte jeg med at sende manuskriptet til den internationalt anerkendte svensk-finske filosof Georg Henrik von Wright. Med hans hjælp fik jeg først skærpet mine tanker - og senere fik jeg så også mulighed for at få det, der nu var blevet til Det uomgængelige, udgivet.
Kan man sige andet, end at det er et deprimerende tegn på universitetsfilosofiens lave standard her i landet, at den aldrig har evnet at indgå i en alvorlig diskussion af denne bog og dens særlige argumentation?